Realdania-kampagne skaber livskvalitet i det byggede miljø.

Har du en god idé til et projekt, som skaber livskvalitet i det byggede miljø? Så kan du søge Realdania-kampagnen Underværker. Næste deadline er den 3. februar 2017 kl. 12.00.

 

Overalt i landet knokler frivillige ildsjæle for at udvikle projekter, der skaber lokale fællesskaber og varige forandringer. Med kampagnen ønsker Realdania at bakke op om ildsjæle, der arbejder frivilligt og engageret med at skabe nyt liv, nye mødesteder og livskvalitet i det byggede miljø.

 

Vedlagt denne mail finder du en vejledning til, hvordan man søger støtte til et projekt gennem kampagnen. Vi håber, at du vil være med til at dele den med dit netværk og de ildsjæle, du kender.

 

Kampagnen har indtil videre støttet 56 projekter, og erfaringerne viser, at de resultater som skabes gennem det frivillige engagement, fører til varige og bæredygtige forandringer.

 

Du kan læse mere om kampagnen på underværker.dk, hvor du kan finde inspiration og oprette et projekt.

Du kan også følge kampagnen på Facebook.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kampagnesekretariatet på info@undervaerker..dk.